Gennem samtale og kropslig visdom er min vision at skabe adgang til det potentiale, der allerede bor i ethvert individ. Mit ønske er at sammenkæde cellulær hukommelse og programmeringer i vores autonome nervesystem, for at bevidstgøre eller forløse det der blokerer for livsfrihed.
Jeg arbejder med mennesker, som har et ønske om at udvikle sig personligt, eller som ønsker at eksistere mere autentisk i livet. Jeg er optaget af følelser, kropslige sansninger og det hele menneske.
Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang om, at vi allerede rummer alt, hvad vi behøver for at leve frit - I vores sande natur, men at vi ofte skal rydder op i lagrede erfaringer for at skabe kapacitet i vores systemer, til at noget kan udfolde sig og finde sin plads.
I fællesskab kan vi kortlægge ubevidste mønstre, strategier og traumer for derigennem at begribe traumeresponser og adfærd. Gennem dosering og samregulering kan et dysreguleret nervesystem afbalanceres, og traumer kan over tid forløses. Ved bevidsthed kan mønstre og følelser forstås eller accepteres, og der fremkommer plads til at vi som unikke individer, kan leve et friere mere bevidst liv.
Ingen sessioner er ens, jeg vil altid tage udgangspunkt i det intuitive, energetiske og kreative for at finde vej til det der skaber mening for den eller de klienter, rummet bliver skabt for. Nogle sessioner er udelukkende samtaleterapi, andre er ren kropsterapi. Ofte sammensmelter begge terapeutiske metoder i en terapisession. I enhver terapi er jeg optaget af at skabe tryghed til, at det der skal frem, kan udfolde sig.
I krops- og sindslig frihed øges vores selvværd, og vi kan med autenticitet forbindes til os selv og til omverdenen.